Supervisionen har fokus på faglig refleksion og undersøgelse af de situationer, relationer og dilemmaer, der opstår i arbejdet med mennesker.
Det kan handle om konkrete sager, samarbejdsrelationer, faglige udfordringer eller situationer, som bliver ved med at fylde. Formålet er ikke nødvendigvis at finde hurtige løsninger, men at skabe en større forståelse af det, der sker, og af egne reaktioner og handlemuligheder.
Arbejdet med mennesker påvirker os. Uanset om vi arbejder med børn, unge eller voksne, indgår vi selv som en del af relationen.
Nogle situationer giver mening med det samme, mens andre kan skabe tvivl, frustration eller afmagt. Supervision kan være en mulighed for at standse op og undersøge, hvad der er på spil hos fagpersonen.
I supervision er vi nysgerrige på de mønstre, relationer og forståelser, der viser sig i arbejdet.
Det kan være spørgsmål som:
Hvad er det, der gør denne situation vanskelig?
Hvad vækker den hos mig?
Hvordan påvirker relationen min forståelse af situationen?
Hvilke faglige handlemuligheder har jeg?
Ofte opstår nye perspektiver, når der bliver skabt plads til refleksion.
Supervision handler ikke om at gøre ting rigtigt eller forkert. Det handler om at skabe et rum, hvor faglige overvejelser, usikkerheder og erfaringer kan undersøges og kvalificeres.
Gennem refleksion og nysgerrighed kan supervision bidrage til større indsigt samt forståelse af både praksis, relationer og egen faglighed.