Sorg & Krise

Sorg opstår ikke kun ved dødsfald. Den kan være knyttet til mange forskellige former for tab – for eksempel ved skilsmisse eller brud, ved sygdom eller diagnose, eller når noget i livet ændrer sig på en måde, man ikke havde forestillet sig.

Sorg har i dag også en ekstra dimension i form af ventesorg. Det kan være i situationer, hvor noget gradvist forandrer sig, fx ved alvorlig sygdom eller demens, hvor man langsomt mister noget eller nogen, allerede før tabet er endeligt.

Sorg kan også handle om det, der ikke blev. Tab af livsretning, identitet eller forestillinger om fremtiden. Det kan være, når arbejdslivet ændrer sig, eller når noget, man har arbejdet hen imod, ikke bliver til noget.

For nogle handler det blandt andet om ufrivillig barnløshed og de håb og forventninger, der var knyttet til det liv. I sådanne situationer er der ikke  noget fysisk, der forsvinder – men der er stadig et tab af drømme og et følelsesmæssigt tab.

Der er ofte en forventning om, at ting har en start, en proces og en afslutning. Mange kan derfor få en oplevelse af, at de – eller andre – “burde være kommet videre”. Når sorgen alligevel bliver ved med at dukke op, kan det skabe tvivl og usikkerhed og tilmed en livslang forringet livskvalitet.

Nogle oplever, at de bliver mere grådlabile, irritable eller har svært ved at finde mening i det, de står i.

Sorg bevæger sig ikke i en lige linje. Den kan bedre forstås som et bakket terræn, hvor man bevæger sig mellem perioder, hvor der er lidt mere overblik, og perioder hvor det fylder mere eller føles tungere.

Sorgen kan være uforudsigelig og kan synes at komme igen uden varsel, og many oplever, at de på en måde bliver fremmede for sig selv i det, de står i.

I terapien kan sorgen få et sprog. Sammen kan vi undersøge, hvad den handler om for dig, og hvordan den viser sig i dit liv.

Vi mennesker kommer i krise, når vi pludselig befinder os i en livssituation, hvor vores erfaringer eller andre tillærte handlemuligheder ikke længere slår til. Det, vi plejer at gøre, virker ikke længere, og vi oplever ikke at kunne finde fodfæste.

Kriser er normale reaktioner på voldsomme eller gennemgribende hændelser. Det er en tilstand, hvor man kan blive følelsesoversvømmet, mere grådlabil eller reagere på måder, man ikke genkender hos sig selv. Sammitid kan der være en oplevelse af tab eller trussel om tab, og ens sædvanlige evne til at problemløse kan være sat ud af kraft. Mange beskriver en følelse af forvirring og manglende overblik.

Måske oplever du, din ægtefælle, børn, venner eller kollegaer, at dine følelser ligger lige under huden. At du bliver mere fortvivlet end normalt, eller at du reagerer markant anderledes, end du plejer. Nogle oplever, at de har sværere ved at styre deres reaktioner, hvilket i sig selv kan virke skræmmende og angstprovokerende.

Andre oplever det modsatte. At følelserne bliver sværere at få kontakt til, og at de føler sig følelsesmæssigt flade eller afskårne fra det, der sker omkring dem. Man kan være bevidst om, at man tidligere ville have reageret på en bestemt måde, men uden at kunne mærke den tilsvarende følelsesmæssige reaktion.

Mange oplever også at blive ubeslutsomme. Beslutninger ændres igen og igen, og det kan være svært at finde retning. Nogle beskriver det som at gå rundt med hovedet under armen. Andre oplever, at de fungerer nogenlunde som de plejer, så længe den begivenhed, der udløste krisen, ikke bliver berørt.

Kriser kan udløses af mange forskellige hændelser. Det kan være en fyring, en skilsmisse, en hospitalsindlæggelse, en ulykke eller det at blive forælder. Fælles er, at livet pludselig ser anderledes ud, end det gjorde før og ens cooping strategier ikke slår til.

Det er samtidig vigtigt at vide, at det, der udløser en krise hos ét menneske, ikke nødvendigvis vil udløse en krise hos et andet. Vi reagerer forskelligt, fordi vores erfaringer, livssituation og ressourcer er forskellige.

Jeg ser kriser som relative kortvarige tilstande. De kan opleves voldsomme og altoverskyggende, mens de står på, men de er ikke en permanent tilstand. I terapien kan der skabes plads til at forstå, hvad der er sket, hvordan det påvirker dig, og hvad du har brug for for igen at finde fodfæste.