Selvværd, Selvtillid & Identitet

Selvværd handler om, hvordan vi forstår vores egen værdi som mennesker. Det knytter sig ikke til det ydre, men til det indre – til vores værdier, måden vi forholder os til os selv på, og om vi grundlæggende oplever os selv som værdifulde mennesker lige meget hvordan vi ser ud og hvordan vi udtrykker os.

Det handler blandt andet om, hvorvidt vi kan bevare en oplevelse af egen værdi, også når vi fejler, ikke består en eksamen eller oplever at blive fravalgt.

Et stabilt selvværd betyder ikke, at vi ikke bliver påvirket af modgang eller kritik. Det betyder, at vi ikke mister vores grundlæggende oplevelse af at have værdi som mennesker.

Flere begynder at sammenligne sig med andre – i forhold til udseende, kompetencer eller livsomstændigheder – og kan blive utilfredse med sig selv. For nogle udvikler det sig til en form for overtænkning eller tankemylder, som fylder og forstyrrer i hverdagen.

Når selvværdet er udfordret, kan vi blive meget selvkritiske. Vi kan komme til at gennemgå samtaler, situationer og vores egen adfærd i detaljer for at lede efter fejl eller tegn på, at vi ikke slog til. For nogle fortsætter analysen længe efter, at situationen er slut – på arbejdspladsen, i klasselokalet, til festen eller i relationer med andre.

Selvtillid handler om troen på egne evner og er ofte situationsbestemt.

Det kan handle om, hvorvidt vi tror på, at vi kan klare en opgave, et job eller sige noget højt i en gruppe. Selvtillid knytter sig ofte til det ydre, altså til vores formåen, det vi gør og ikke den vi er. Selvtillid knytter sig til vores præstationer, kompetencer samt hvordan vi oplever, at vi fremstår over for andre.

Vi kan godt have høj selvtillid på nogle områder af livet og samtidig være usikre på andre. På samme måde kan vi have høj selvtillid og samtidig kæmpe med vores selvværd.

Selvtillid handler også om, hvordan vi vurderer vores egne evner og det, vi har at bidrage med.

For mange viser en udfordret selvtillid sig ved, at de oplever, at andre ved mere eller er bedre rustet end dem selv. De kan komme til at tvivle på, om det, de tænker eller mener, er relevant, og derfor holde deres synspunkter tilbage.

Det kan betyde, at deres stemme sjældnere bliver hørt i studiegruppen, blandt kollegaer eller i andre fællesskaber. Samtidig kan det gøre det svært for andre mennesker at få en reel fornemmelse af, hvem de er, hvad de mener, og hvilke holdninger de har.

Manglende selvtillid kan komme til udtryk ved, at vi bliver mere forsigtige, afdæmpede og tilpassende i sociale sammenhænge.

Vi kan opleve os selv som usynlige i fællesskaber og holde vores tanker, holdninger og perspektiver mere tilbage, end vi egentlig ønsker. På den måde kommer vi ofte til at fylde mindre, end vi har behov for, samtidig med at vi giver mere plads til andre end til os selv.

Når selvtilliden er udfordret, kan vi også blive mere optagede af, om vi kan finde ud af noget, end af selve oplevelsen. Spørgsmål som "Har jeg noget at byde ind med?", "Er jeg dygtig nok?" eller "Hvad hvis jeg siger noget forkert?" kan komme til at fylde mere end nysgerrigheden på det, vi står overfor.

Identitet handler om oplevelsen af, hvem vi er. Det kan være værdier, behov, grænser og måden vi forstår os selv på – både alene og i relation til andre. Identitet er svarene på: Hvem er jeg? Hvad mener jeg om dette spørgsmål eller min holdning til bestemte temaer. Uanfægtet af hvad andre mener om tematikkerne.

For nogle bliver identiteten udfordret over tid, mens andre oplever perioder, hvor det, der tidligere har givet retning og mening, ikke længere føles som en del af dem selv.

Mange oplever, at de tilpasser sig i høj grad andre mennesker og derfor finder sociale situationer udmattende. Andre oplever, at de ikke længere ved, hvem de er, eller har svært ved at mærke sig selv.

I relationer kan det vise sig ved, at vi mister os selv eller har svært ved at sige fra og mærke vores egne grænser.

Når vi begynder at forstå, hvorfor vi reagerer, som vi gør, og hvad der ligger bag vores måder at handle på, bliver det ofte lettere at møde os selv med mere omsorg og handle på mere hensigtsmæssige og konstruktive måder.

I terapien er vi nysgerrige på de mønstre, der viser sig – både i relationen til os selv og til andre. Når vi begynder at forstå os selv bedre, bliver det ofte også lettere at handle på en måde, der giver mere mening.